Sports Acrobatik
Hold nr. 10 OGF SportsAcro – Opvisnings- & Konkurrencehold
OGF SportsAcro er for dig, der er klar til at rykke dine grænser og blive udfordret på nye måder!
Vi er et akrobatikhold hvor sammenhold og tillid, godt kammeratskab og udvikling er i fokus.
Sports Acrobatik er en herlig sport, hvor du vil opleve en god blanding af momenter, spring, styrke og smidighed. Når du dyrker akrobatik kræver det, at du stoler på dine holdkammerater, og at du har mod til både at komme op i, men også ned fra, høje og flotte pyramider. I sportsacro samarbejder man både alle gymnaster sammen, i grupper af to eller tre gymnaster, og som enkelt gymnast i individuelle momenter og spring.
Vi lægger stor vægt på samarbejde og tillid mellem gymnasterne, og vi forventer at du som gymnast prioriterer dine træninger højt, da dine holdkammerater har brug for dig.
Sports Acrobatik er en sport for både piger og drenge samt store og små i alle aldre(minimum 7 år i sæsonen). Vi har brug for de små spændstige i toppen og de store og stærke i bunden.
Du kan som gymnast på vores hold forvente at du i løbet af sæsonen både vil have lært spring, rytme og ikke mindst acro, som vi skal vise til vores opvisninger og konkurrencer i foråret.
Så kom og prøv dine kræfter af og opdag hvor fedt det er at gå til Sports Acrobatik!
Holdet:
De første tre træninger den 20/8, 22/8, 27/8 være prøvetræninger, hvor ALLE har mulighed for at komme og prøve kræfter med akrobatikken – erfarne som uerfarne, piger som drenge, unge som gamle.
Efter de tre prøvetræninger vil man kunne komme til holdets udtagelsestræning den 29/8, hvis gymnasten kan lave:
- Hovedstand
- Vejrmølle
- Stå på hænder op ad en væg
Gymnasten vil derefter få besked om han/hun er udtaget til opvisningsholdet eller konkurrenceholdet, og herefter laver trænerteamet den endelige rutinesammensætning.
Igen i år vil holdet være et kombineret opvisnings- og konkurrencehold, hvor alle træner sammen 2 x 2½ time om ugen.
Så leder du efter et hold med gang i den, hvor vi lover sved på panden til hver træning og nye og skønne kammeratskaber – så er OGF Sports Acro lige noget for dig!
Vi glæder os til at se dig i hallen.
For at deltage i prøvetræningerne på Sports Acro kræves det, at man tilmelder sig holdet
”Sports Acro – Prøvetræning (Tilmeldingen er gratis).
OBS:
Man skal forvente en yderligere egenbetaling, udover kontingentet, til opvisnings/konkurrence-dragt, klubtøj og licens + deltagergebyr til eventuelle konkurrencer. Prisen kan ikke fastslås på forhånd.
Kontingentet indeholder:
- 5 timers træning ugentligt
- 1 månedlig ekstratræning (3-4 timer)
- Træning til og med ultimo maj måned
- Deltagelse i flere opvisninger i foråret (og evt. nationale konkurrencer i foråret)
Holdet starter: Tirsdag den 20. august 2024
Sted & Tid:
Gymnastikværkstedet – Hans Egedes vej 18B
Tirsdag kl. 17.30-20.00
Torsdag kl. 17.30-20.00
Trænerteam:
Linea Holst
Tea Dalsgaard
Sif Nielsen
Line Petterson
Kontingent:
Prisen for hele sæsonen er 3.800 kr. – Uge 34-23